6. mars

”Så sa han: Kom hit med den kåpen du har på, og hold i den! Og hun holdt i den, og han målte opp seks mål bygg og la det på ryggen hennes.” ( Rut 3,15 )

 
Jeg skulle tale på en stor konferanse. Selv om jeg var overbevist om at det var Guds vilje at jeg skulle være akkurat der på det tidspunktet, så var jeg urolig. Jeg var urolig for at jeg ikke skulle strekke til og for at budskapet mitt ikke skulle være bra nok.

Natten før jeg skulle tale så leste jeg Guds ord og bad lenge. Da ble dagens bibelvers så levende for meg. Det var som om Gud sa til meg at jeg skulle holde fram ”kåpen min”, det vil si at jeg skulle bære fram meg selv slik at han kunne fylle meg. Så målte han opp ”seks mål bygg”. Det var hans gave til meg. Det jeg trengte for dagen som skulle komme. Til slutt la han ”det på ryggen” min. Han ordnet det slik at jeg orket å fullføre oppdraget mitt. Det ble bra!

Det står om fariseerne at ”de binder sammen tunge byrder og lesser dem på menneskenes skuldrer, men selv vil de ikke røre dem med en finger.” (Matteus 23,4) Hvor annerledes er ikke Guds handlemåte. Han legger byrden til rette for meg og hans byrde er lett. (Matteus 11,30)

 Bønn
Herre, takk for at Du fyller meg med Dine goder i dag. Takk for at du legger byrden til rette på mine skuldre slik at min bør blir lett å bære.